Beredskab Fyn er organiseret og normeret som beskrevet i planen for risikobaseret dimensionering 2021. Planen bygger på en såkaldt risikoprofil, hvori risici i Beredskab Fyns dækningsområde identificeres og analyseres.
Risikoprofilen er grundlaget for at kunne fastsætte et serviceniveau i Beredskab Fyns dækningsområde. Serviceniveauet beskriver den forebyggende og den afhjælpende indsats i form af eksempelvis brandforebyggelseskampagner, udrykningstider, antallet af brandstationer osv.
Dimensioneringsplanen er godkendt af Beredskabskommissionen og Kommunalbestyrelserne i kommunerne bag Beredskab Fyn.