Gå til indhold

Beredskabsfaglig konsulent til udvikling og planer til Beredskab Fyn


Søg stilling

Er du på udkig efter en ansvarsfuld stilling inden for beredskabet, hvor du kan udnytte dit fulde potentiale gennem en varieret opgaveportefølje? Har du mod på at varetage indflydelsesrige opgaver i en afdeling med mulighed for faglig og personlig udvikling? Vil du være med til at understøtte, udarbejde og udvikle beredskabsplaner og projekter? Er du engageret, kommunikativt og beredskabsfagligt stærk og besidder du gode analytiske evner? Så er vi på udkig efter dig!

Du får sammen med en analysemedarbejder, studentermedhjælper samt viceberedskabsdirektøren et medansvar for at facilitere, deltage i og videreudvikle det videns- og analysebaserede arbejde i Beredskab Fyns Projekt & Analyseafdeling. Du vil referere direkte til viceberedskabsdirektøren og have en stor kontaktflade til de kommunale ressourcepersoner samt det forebyggende og operative beredskab.

 


Om jobbet

I din dagligdag vil du arbejde med generelle beredskabsplan for Beredskab Fyns ni fynske ejerkommuner, udarbejde delplaner, planlægge og afholde undervisning, facilitering og koordinering blandt ressourcepersonerne for beredskabsplanlægning i de ni ejerkommuner. Du vil i samarbejde med den anden medarbejder i Projekt og Analyse styre afdelingens projekter i tæt samarbejde med viceberedskabsdirektøren.

Alt efter kvalifikationer er der mulighed for opgaver af operativ karakter, hvor du f.eks. kan indgå som en del af udrykningen eller som indsatsleder.

Projekt og Analyseafdelingen varetager grundlæggende fem forskellige funktioner:

  • Understøttelse af Beredskab Fyns chefgruppe styringsmæssigt og administrativt
  • Projektarbejde
  • Sekretariat for Beredskabskommissionen
  • Evaluerer den risikobaserede dimensionering
  • Fremstilling af tværgående beredskabsplaner og undervisning af dette
  • Dine opgaver vil bl.a. omfatte udarbejdelse af materiale af beredskabsmæssig karakter, generel ledelsesbetjening og processtøtte til fagafdelinger i interne og eksterne leverancer af politisk og strategisk betydning.


Om dig

For at komme i betragtning skal du:

  • Have relevant uddannelse og/eller erfaring med krisestyring eller risikomanagement. Kendskab til beredskabsplanlægning og undervisningserfaring er et stort plus
  • Være analytisk stærk med kendskab til opbygningen af det kommunale redningsberedskab, herunder de politiske niveauer
  • Være en god formidler, såvel mundtligt som skriftligt, med evner til at kommunikere med modtageren for øje
  • Være dygtig til at koordinere og samarbejde på tværs af faggrupper, internt såvel som eksternt
  • Være klar på at varetage en bred opgaveportefølje, hvor du vil få brug for at bringe mange kompetencer i spil, og hvoraf det blandt andet er vigtigt, at du udviser kvalitetsbevidsthed i udførslen af praktiske og administrative opgaver

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for forhandling af individuelle tillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2021.

Dit arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at godkendelsen kan opretholdes under hele din ansættelse.

 


Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du indenfor normal kontortid velkommen til at kontakte enten konsulent Helene Heide-Jørgensen på hehei@beredskabfyn.dk eller 2926 8291, eller viceberedskabsdirektør René Cording Jensen på recj@beredskabfyn.dk eller 2910 7918.

 


Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 11. januar 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 3 2021.

Fakta

Ansøgningsfrist

11-01-2021

Arbejdstid

Fuldtid

Varighed

Fast

Tiltrædelse

1. marts 2021

 

Kontaktperson

Rene Cording Jensen
2910 7918

Helene Heide-Jørgensen
2926 8291