Deltidsbrandfolk M/K til station Marstal, Ærø
Søg stillingen herBeredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?
Da nogle af vores nuværende deltidsansatte brandfolk har søgt nye udfordringer, søger vi et antal nye deltidsmedarbejdere til station Marstal med forventet ansættelse pr. 1. august 2025.
Om os
Det operative beredskab i Beredskab Fyns dækningsområde rykker ud til ca. 2.700 udrykninger årligt, fordelt på 21 brandstationer og mere end 500 brandfolk. Operativ Afdeling står for driften af Beredskab Fyns døgnbemandede vagtcentral og opretholder 7 indsatsledervagter året rundt. Beredskab Fyns dækningsområde er meget forskelligartet ligesom beredskabet spænder fra fuldtids- og deltidsansatte brandfolk til frivillige. Station Marstal består af i alt 14 motiverede brandfolk / holdledere der i samarbejde med en ”buffer” af søfolk som også indgår i vagten når de er hjemme på øen sikre tryghed for borgerne i slukningsområdet tilknyttet station Marstal.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt:
- Tilkald til beredskabsmæssige opgaver i forbindelse med brand, redning, frigørelse, forurening, vejrlig mv.
- Øvelser mv.
- Du har tilkaldevagt hver anden uge, men er velkommen til at deltage i alle udkald.
- Bytning af vagt kan ske i det omfang det er muligt, hvor det dog forudsætter, at man har samme uddannelsesniveau (kan besætte de samme pladser i udrykningen).
Det vil være en fordel, hvis du har minimum følgende af nedenstående kvalifikationer ved ansættelsen. Såfremt du ikke har alle uddannelser, skal du være indstillet på at gennemføre dem – da det er en forudsætning for at kunne varetage stillingen.
- Grunduddannelse Indsats (74 timer)
- Funktionsuddannelse Indsats (148 timer)
- Har du tidligere taget ovenstående uddannelser for over 5 år siden, vil de i dag være gældende, dog skal du gennemgå et intern genopfriskningskursus i Beredskab Fyn regi
- Grundkursus i førstehjælp (12 timer)
- Minimum kørekort B, men gerne C og C/E
- Desuden kræves en helbredsattest for beredskabsfolk
- En minimumsalder på 18 år
- Straffeattest skal vises
Om dig
Vi lægger vægt på:
- At du og din arbejdsgiver er fleksible i forbindelse med indsatser for Beredskab Fyn, da tilkald og indsatser kan ske og strække sig over alle døgnets timer på alle ugens dage
- Du skal bo i Marstal eller meget tæt på Marstal. Har du arbejdsplads i Marstal men bolig andet sted på Ærø kan du komme i betragtning
- Du er i god fysisk form, og bevidst arbejder på at fastholde den
- At du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i hektiske situationer
- Er en god kollega der aktivt bidrager til en god stemning
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Reberbanen 54, 5960 Marstal. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. august 2025.
Vil du vide mere?
Du er også velkommen til at kontakte Stationsleder Marstal, Henrik Friis, på tlf. nr. 5120 7579 eller mail hefri@beredskabfyn.dk.
Det praktiske
Send din ansøgning, CV og relevante beviser til os senest d. 18. maj 2025. Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner vil kunne bidrage og fremme Beredskab Fyns udvikling.
Egnede ansøger vil blive inviteret til samtale onsdag d. 21. maj 2025.
Vi forventer at give rette kandidater besked om ansættelse senest den 23.maj 2025.