Brandsikkerhed i julen
Der er travlt i december, også for brandvæsenet. Derfor er starten på julemåneden en oplagt anledning til at få opsat eller testet røgalarmer i dit hjem.
December er en travl måned. Det gælder også for brandvæsenet, der rykker ud til 35 pct. flere brande i private hjem i december end i en gennemsnitsmåned.
Derfor er juletiden en rigtig god anledning til at teste og sætte røgalarmer op i hjemmet. Den 1. december er fælles nordisk røgalarmdag – en dag, der skal minde os om, at vi kan forbedre brandsikkerheden i vores hjem ved at have fungerende og opsatte røgalarmer.
Vær opmærksom i køkkenet og med de levende lys
Lidt under en tredjedel af alle brande i private hjem, som brandvæsenet rykker ud til, opstår i køkkenet på grund af uforsigtighed særligt i forbindelse med madlavning. Det kan for eksempel være, at man får stillet en gryde med madrester eller lagt et viskestykke fra sig på en tændt kogeplade.
Af de, som har oplevet en brand i egen bolig eller i nærheden, siger mange, at branden skyldes brug af levende lys, særligt i juletræ eller juledekoration. Derfor er det vigtigt, at du altid holder øje med levende lys og aldrig forlader et rum uden, at de er slukkede. Du kan med fordel bruge fyrfadslys, som fungerer på batteri.
Fem gode råd til en brandsikker jul
Få en brandsikker jul ved at følge disse fem simple råd, når du tænder levende lys i stuen og laver julemad i køkkenet:
Adventsfilm om brandforebyggelse fra julen 2019
I år 2019 har Beredskab Fyn udviklet på sine brandforebyggende tiltag for at sætte fokus på brandsikkerheden i julen.
”Normalt ser vi desværre, at der opstår flere brande i juletiden, fordi der med juletiden følger flere levende lys og mere madlavning. Det vil vi selvfølgelig forsøge at forebygge,” siger Forebyggelseschefen ved Beredskab Fyn, Mikael Enevold Pedersen.
Derfor har Beredskab Fyn tænkt ud af boksen og opfundet den fiktive stationsnisse Jakob, som skal agere hovedrollen i fire adventsvideoer. I videoerne skal nissen Jakob forsøge at skabe julestemning på brandstationen i Odense, alt sammen i en god mening, men det går hen og bliver brandfarligt i mange tilfælde, fordi han ikke tænker sig om og hurtigt bliver distraheret, hvilket fører til, at han selvfølgelig skal have hjælp fra brandvæsnet.
”Vores mål er at sætte fokus på vores gode råd til at øge brandsikkerheden i julen på en sjov og legende måde, så både børn og voksne kan lære noget af vores videoer, og på den måde kan vi forhåbentlig mindske antallet af brande i julen,” fortsætter Mikael Enevold Pedersen.
Du kan se alle videoerne herunder: